Som supplerende væktøj i vores udviklingsprocesser anvender vi personanalyser.
Vi er certificeret i følgende analyseværktøjer:
- Meyers Briggs Type Indikator, Type I (MBTI I).
- Meyers Briggs Type Indikator, Type II (MBTI II).
- Jungiansk Type Indeks, (JTI).
- People Tools.
- Extended Disc.
Anvendelse af MBTI
MBTI er først og fremmest et værktøj til udvikling. Udvikling har grundlæggende med indsigt og udfoldelse at gøre. Med at blive klogere på sig selv og andre, at bruge egne og andre ressourcer bedre, og at frigøre energi og skabe bedre resultater.
Det
individuelle udbytte af at bruge MBTI kan være følgende:
- Selvindsigt.
Man lærer sig selv, sine stærke og svage sider bedre at kende i relation til opgaver og samspil med andre.
- Opmærksomhed for forskelligheder.
Man indser, at menneskers typeforskelle ikke kun er tillært "opførsel", men dybt rodfæstede.
- Forståelse og tolerence.
Man forstår, at når andre mennesker opfatter, tænker og reagere anderledes, skyldes det ikke ond vilje, men at de er "skruet anderledes sammen".
- Bygge på forskellighed.
I stedet for at betragte anderledeshed som et irritationsmoment, kan man forsøge konstruktivt at udnytte forskellene, som også er forskellige ressourcer.
- Adfærdsændring.
Man kan beslutte, at man, i samspil med andre, vil stræbe efter at justere sin adfærd ud fra sit kendskab til egen og andres type. Det kan f,eks. dreje sig om den måde, hvorpå man kommunikerer, delegerer og giver feedback.
- Aktiviteter.
På baggrund af kendskabet til sin egen type kan man overveje, om man bruger sin kompetence hensigtsmæssigt i sit job, eller om en anden opgavefordeling ville give større lyst og udbytte i arbejdet. Man kan vælge at lade andre supplere sig på områder, hvor de er stærke, og man selv er svag.
- Personlig udvikling.
Man kan beslutte sig til på længere sigt at bygge sine stærke sider og/eller at udvikle svage sider. Begge dele vil i reglen opleves som både nyttigt, befriende og berigende.
MBTI kan også give værdifuld indsigt vedrørende menneskers samspil i mindre eller større
grupper.
- Samspil i grupper.
Hvad er gruppens særlige kompetence og opmærksomhedsfelt ? Hvad er dens styrke, og hvad forsømmer den ? Hvad bidrager de enkelte gruppemedlemmer med i gruppen ?
MBTI kan bidrage til gensidig forståelse, bedre ressourceudnyttelse og til konfliktløsning i en gruppeudviklingsproces.
- Organisationstyper.
MBTI kan give et billede af, hvordan man i en organisation ser sig selv, ser organisationens mission og organisationens indre og ydre verden: Desuden hvad man lægger mest vægt på af f.eks. produktion, fornyelse, styresystemer, fleksibilitet, objektivitet eller relationer. Man kan vurdere organisationens hensigtsmæssighed i forhold til de ydre vilkår i den verden, hvori organisationen opererer. Forskellen på organisationstype for forskellige afdelinger i en virksomhed kan give en ny synsvinkel på relationerne mellem disse afdelinger.
Det er den almindelige erfaring, MBTI altid vækker nysgerrighed og interesse, men i sig selv sætter mødet med MBTI ikke en udvikling i gang. Men når vilkårene for udvikling og viljen i øvrigt er til stede, kan MBTI i en
udviklingsproces indgå som et værdifuldt måle- og beskrivelsesværktøj.